FC Rudersdal ansætter ny børneudviklingstræner

dato

Nyheden er fra FC Rudersdal

Det er med stor glæde, at FC Rudersdal i dag kan præsentere Martin Pedersen som ny børneudviklingstræner i FC Ruderdal.

Martin er en erfaren DBU A-licenstræner, som bl.a. tidligere har beskæftiget sig med trænerudvikling i AB-Tårnby, hvor han har haft funktionen som T+ træner. Martin er en meget passioneret fodboldtræner, der brænder for udvikling og har en stor faglighed,” fortæller FC Rudersdals sportslige leder, Anders Nim.

I FC Rudersdal kommer Martin primært til at beskæftige sig med årgangene fra U5-U12. Udover at bidrage på træningsbanen til gavn for børne- og ungdomsspillerne, vil Martin ligeledes få en vigtig opgave i form af at løfte fagligheden på vores frivillige forældretrænere, ungtrænere såvel som årgangstrænerne på ovenstående årgange. 


Derudover kommer Martin til at hjælpe klubben med at udvikle en tydelig sportslig strategi for børnefodbolden, så vi kvalitetssikrer, at alle børnefodboldspillere i klubben oplever en sjov og aldersrelateret træning.  


Om opgaven i FC Rudersdal fortæller Martin:


Jeg glæder mig helt vildt til at starte i klubben og ser frem til samarbejdet med alle trænerne i de yngste årgange. Jeg synes virkelig, at man har mange spændende projekter igang i FC Rudersdal, og det glæder jeg mig til at kunne bidrage til. Jeg er meget udviklingsorienteret og håber virkelig, at jeg kan komme ind og gøre en forskel for de mange børne- og ungdomstrænere i klubben.” 


33-årige Martin er bosiddende i Hørsholm og arbejder til dagligt som lokofører. Derudover er han far til Clara og Anton. Martin har tidligere været U19-træner i FC Helsingør, U15 træner i Hvidovre IF samt har trænet Fredensborg BI’s Danmarksserie.

Kilde: FC Rudersdal