Organisationen er på plads

dato

Nyheden er fra FC Rudersdal

Det er med stor glæde, at vi kan meddele at organisationen for den administrative- og sportslige ledelse er på plads. 


Sami Gega, der har været nøgleperson i BSV de seneste 2 år vil fremover tegne klubbens sportslige organisation og være ansvarlig for at sikre klubbens sportslige strategi samt videreudvikle vores grundlæggende sportslige produkt for alle herunder også vores nye licens, som vi har erhvervet tidligere i år.

”Vi længe ønsket at skabe en kvalitetsklub i Rudersdal Kommune - og det er nu endelig en mulighed. Med sammenlægningen kan vi sikre fastholdelse for flere, samt at levere et kvalitetsprodukt for flere og bredere, end vi tidligere har kunnet i BSV og RBK. Sammenlægningen tager udgangspunkt i børnene, så de nu kan samles på tværs af skolerne i den samme klub, så vi kan være med til at give dem alle de ekstra øjeblikke og venskaber, som de senere vil huske og mindes og dermed også ville fastholdes i”, udtaler - Sami.

Michael Gravgaard, der har en fortid som fodboldspiller og leder i fodboldverdenen på højeste niveau, ser frem til opgaverne;

”Foreningslivet betyder utrolig meget for mange mennesker, og derfor er jeg rigtig glad for sammenlægningen. Det giver et bedre grundlag for at drive en fodboldklub i Rudersdal, der er attraktiv både for medlemmerne, men også for de mange mennesker, der gør en indsats for, at hjulene drejer rundt i klubben. Jeg glæder mig meget til at arbejde for et FC Rudersdal, hvor der er plads til alle, og hvor sportslige ambitioner går hånd i hånd med god social trivsel. Alle uden undtagelse skal føle de er et sted, hvor de virkelig har lyst til at være og bruge deres tid”, -udtaler Michael.


Derudover har klubben forlænget aftalen yderligere med Kirsten Behrmann i administrationen.
Hun vil fremover være medlemsadministrator i FC Rudersdal og betjene alle nye- og eksisterende medlemmer, som vi er rigtig glade for. 
"Kirsten betyder meget for vores klub og drift samt personalepleje med sit altid fantastiske smil og hårdtarbejdende indsats for alle i hele klubben", -udtaler Michael og Sami 




Læs mere om sammenlægning: Klik her for at hente filen

Med venlig hilsen 

FC Rudersdal's bestyrelse & ledelse 

Kilde: FC Rudersdal