Nyheden er fra FC Rudersdal
FC Rudersdal har fået en tidlig julegave i år, idet 2 lokale virksomheder IGEN har valgt at støtte op om klubben. Trackman og Factor har valgt at tegne et større fælles-sponsorat i klubben, og det kommer til at gavne alle. Det er et sponsorat, der betyder de 2 virksomheder vil være synlige på al træner- og ledertøj i klubben.
"Vi er meget taknemmelige for den her aftale, og det viser os, at vi er på rette vej, når Trackman og Factor igen vælger at bakke op om vores nye klub. Et sponsorat i den her størrelsesorden gør en kæmpeforskel for FC Rudersdal på flere måder. Til stor glæde for klubben, så er der fx startet en del nye ung-trænere fra lokalområdet i, og nu kan vi love dem nyt lækkert træningstøj. Det er alle de små ting der tæller i forhold til at bygge klubben stærkt op fra bunden. Med det her sponsorat er vi godt på vej" siger daglig leder Michael Gravgaard
Factor er en forsikringsvirksomhed beliggende i Hørsholm. De har udviklet særlige kompetencer og specialiseret rådgivning om forsikringsløsninger og specialprodukter målrettet virksomheder i den finansielle sektor.
Trackman er en verdensledende virksomhed indenfor avanceret måleudstyr til flere sportsgrene som golf og baseball. De har udviklet produkter, der gør det sjovere at dyrke sport, når man kan måle sine præstationer og derigennem lære, hvordan man kan forbedre dem. Hvem ved om fodbold er på vej?
Har du eller din virksomhed lyst til at støtte FC Rudersdal, så skriv gerne på mg@fcrudersdal.dk