Afdelingsleder til børnehaven i Trørød Børnehus

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Januar 2024 mangler vi en afdelingsleder til vores børnehave. Børnehaven består af to afdelinger. Gul og orange portal.

Kort om os:
  • Trørød Børnehus er et stort og dejligt børnehus beliggende tæt på skov og strand
  • Ny bygning, stor legeplads
  • Velfungerende og fagligt dygtige ansatte – halvdelen af personalegruppen er uddannet pædagoger
  • Understøttende, interesseret og opbakkende forældregruppe
Som afdelingsleder skal du lede praksis i praksis….

Det vil sige:

  • du har timer som pædagog på en stue på både orange og gul portal. Dermed lærer du begge afdelinger at kende.
  • du skal guide og vejlede personalets praksis i de to børnehaveafdelinger, gennem tæt kontakt med de to teamledere.
  • du skal være det faglige fyrtårn som personalet kan læne sig op ad
  • du skal være med til at lede og fordele arbejdet i dagligdagen
  • du skal sikre, at vi når de mål, der er sat for vores arbejde
  • du skal understøtte personalet – og evt. deltage ved forældresamtaler

Dertil skal du kunne antage det brede ledelsesperspektiv, når det samlede ledelsesteam mødes. Teamet består af daglig leder, dig som afdelingsleder samt tre teamledere.

Vi arbejder efter årsnorm som styres gennem Kalenda.

Her vil du:

  • få det administrative ansvar for de daglige tilretninger i børnehaveportalerne
  • stå for grundskemaet for børnehavedelen. I tæt samarbejde med teamlederen i vuggestuen.
  • ansvaret for arbejdet med dialog og sprogvurderinger i Hjernen og Hjertet
  • øvrige administrative opgaver i samarbejde med daglig leder

I Trørød Børnehus har alle pædagoger tid til andet arbejde. Det er sammen med møder ol. lagt ind i årsnormen

Hvad skal du kunne:

Du skal:

  • være fagligt velfunderet, så du kan byde ind i den overordnede udvikling af vores børnehus.
  • kunne gå foran og samtidig holde dig i baggrunden
  • være god til at vurdere, hvornår og hvordan du indtager den instruerende rolle overfor det øvrige personale i afdelingen.
  • kunne træde frem når daglig leder ikke er i huset – og vise vej og retning.

Du må gerne have erfaring fra lignende stillinger, men samtidig er vi også åbne overfor, at vi alle skal starte et sted.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne på 37 timer pr. uge med start 1. januar 2024.

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og mulighederne i decentral løn.

Hvis du vil vide mere

Du er meget velkommen til at kontakte Jette Frandsen Pedersen, daglig leder på telefon 72 68 46 09. Og – du er meget velkommen til at besøge os….

Du kan finde oplysninger om områdeinstitution Bøgebakken og Trørød Børnehus på www.rudersdal.dk og https://www.rudersdal.dk/blivpaedagog

Vær opmærksom på, at der går flere S-busser og E- busser, i gåafstand fra institutionen, samt gode busforbindelser fra S-tog stationen i Holte.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af eksamensbevis, CV og øvrige relevante bilag skal uploades via HR-Skyen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930819

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet