BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
JOB HOS MILL & MORTAR!
Så er der mulighed for at blive en del af verdens bedste pakkeriteam...
Vi søger nye kollegaer til vores pakkeriteam i Trørød, da ordrerne strømmer ind. Vi er et lille, men dedikeret team, der producerer og servicerer vores kunder over det meste af Europa. Så har du grundlæggende et godt humør og hurtige hænder, så er det måske et job for dig. Alle bidrager til den gode stemning og til at gøre hinanden bedre, selvfølgelig samtidig med at vi snuden i rillen. Medarbejderne er en god blanding af fastansatte og studenter på sabbatår.
Dit arbejde vil bestå af blanding, afvejning og pakning af vores krydderier, snacks og kagedekoration. Dertil kommer rengøring og andet forefaldende arbejde.
Du behøver ikke have erfaring, vi skal nok sørge for at lære dig op. Det vigtige er, at du kan komme op om morgenen, har god fysik og godt humør at dele ud af. Mill & Mortar ligger i Trørød, mellem Holte og Vedbæk. Arbejdstiden ligger på hverdage fra 6 til 14.
Du kan sikkert svare ja til følgende:
- Erfaring fra Butik, og vil gerne prøve noget nyt
- Trives med en fysisk aktiv arbejdsdag, hvor meget af arbejdet udføres stående
- Du er god til at samarbejde, er omhyggelig og kan tage initiativ
- Du er positiv, omgængelig, udadvendt og ansvarsfuld.
Du skal kunne tale og læse dansk samt bruge en PC. Vi har masser at lave og forventer, at du går op i dit job og sætter en ære i at levere kvalitet i dit arbejde, også selv om det går stærkt. Hos Mill & Mortar vil du indgå i et team af dygtige kollegaer, som alle bidrager til fællesskabet både fagligt og socialt.
Hvis du vil vide mere om, hvad vi laver, så gå ind på Mill & Mortars instagram profil@millmortar og se vores ”Vi søger” stories.
Ansættelse: Fastansættelse
Tiltrædelse: Så hurtigt som muligt
Timer: 37 timer ugentligt. Arbejdstiden ligger på hverdage i tidsrummet 6 til 14:00.
Ansøgninger modtages kun igennem Jobindex.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Mill & Mortar
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
THE MILL & MORTAR TRADING COMPANY ApS, Staktoften, 2950 Vedbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 09-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6097106