BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kunne du tænke dig at arbejde i en kommune med et slot, verdensarkitektur, bevaringsværdige og skønne nye som aldrende bygninger. Og vil du arbejde sammen med en masse engagerede kolleger. Så søger Fredensborg Kommune lige nu en byggesagssagsbehandler til et spændende job – et job der kombinerer byggeri, arkitektur og jura.
Om jobbet
Jobbet består i byggesagsbehandling af al slags byggeri både i byerne og på landet.
Vi har en helhedsorienteret og vidensbaseret tilgang til opgaverne og er løsningsorienterede.
Vi værdsætter en sparringskultur i såvel det interne som det eksterne samarbejde. Vi har et tæt samarbejde med andre fagområder i vores center og på tværs af centre.
Vi lægger vægt på, at vi har en god servicekultur, så borgere og virksomheder sikres en god oplevelse i samarbejdet med kommunen. Vi har fokus på at arbejde med effektiviseringer og på at nedbringe sagsbehandlingstiden, så vi kan give alle en god sagsbehandling.
Vi har også fokus på at forholdene for erhvervslivet skal være så gode som muligt, så der sikres en god og hurtig sagsbehandling af vores erhvervssager.
En af de ting, dine kommende kollegaer vægter højt, er at bevare gode relationer og bidrage til det faglige fællesskab, som kendetegner Team Byg, Miljø og Erhvervsservice. Vi lægger vægt på en god tone og respektfuld omgang med hinanden. Vi har en meget værdsat kultur med blik for opgaven i en humørfyldt hverdag.
Om dig
Det vil være en fordel, hvis du har erfaring som byggesagsbehandler i en kommune, men det er ikke et krav, bare du har lyst til at arbejde og udvikle dig indenfor området. Måske du har erfaring fra f.eks. bygge- og/eller rådgiverbranchen.
Den perfekte ansøger er:
- Gerne en erfaren byggesagsbehandler, men ikke en betingelse.
- Har kendskab til bygningsreglement og bygge- og planlovgivningen, eller måske jura.
- Er rutineret med digitale systemer til byggesagsbehandlingen og GIS.
- Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund.
Du kan lide
- At finde gode løsninger og har lyst til at gøre en forskel for borgere og virksomheder.
- At anvende din viden om bygninger og regler i konkrete sager og finde balancerede løsninger i samarbejde med eksterne og kolleger.
- At være produktiv i sagsbehandlingen og finde en passende balance mellem kompetent og systematisk sagsbehandling.
- At identificere ansøgers ønsker og levere den relevante service.
Vi forventer, at du har viden om - eller interesse for - byggelovgivning og gerne også anden relevant lovgivning, fx planloven, forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Du er fagligt engageret og evner at sætte dig ind i løsningen af nye problemstillinger. Du er god til at samarbejde og skabe netværk, også med folk med andre faglige baggrunde. Du er velformuleret, klar og tydelig i din formidling - mundtligt såvel som skriftligt. Du evner at omsætte regler og formulere afgørelser på en enkel og forståelig måde.
Du er i stand til at arbejde selvstændigt med evne til at træffe beslutninger. Du kan arbejde i et travlt miljø, hvor det er nødvendigt at kunne prioritere mellem opgaverne og bevare overblikket, også selvom der er mange bolde i luften. Samtidig er du humoristisk og humørfyldt, så du er med til at sprede god energi.
Om Team Byg, Miljø og Erhvervsservice
Du bliver ansat i Center for By og Land, hvor Team Byg, Miljø- og Erhvervsservice hører til. Teamet består af ca. 20 medarbejdere, med et stærkt fagligt miljø. I byggesagsgruppen er vi 5 byggesagsbehandlere, heraf en faglig koordinator samt 2 administrative sagsbehandlere.
Om Center for By og Land
I Center for By og Land er vi ca. 75 kolleger, der lægger vægt på at yde god og kompetent service i samarbejde med virksomheder, borgere, kollegaer og politikere. I centeret arbejder vi med fysisk planlægning, byggesagsbehandling, geodata, natur, miljø, klima, affald, mobilitet og infrastruktur, erhverv og turisme. Vi arbejder aktivt med inddragelse, formidling og tværfagligt samarbejde for at skabe de bedst mulige løsninger.
I centeret lægger vi vægt på et godt arbejdsklima med en uformel omgangstone, et tæt og tillidsfuldt samarbejde, høj faglighed og engagement.
Løn- og ansættelsesforhold
Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, og vi har fleksibel arbejdstid med mulighed for hjemmearbejde. Ansættelsen sker efter gældende overenskomst med aflønning efter kvalifikationer og i henhold til principperne i Ny Løn. Arbejdsstedet er Fredensborg Kommunes Rådhus, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal.
Ansøgningsfrist
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 18. august 2023. Vi holder samtaler løbende med start i uge 34.
Du er meget velkommen til at kontakte faglig koordinator Christian Mathiasen, telefon 25 51 89 86.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Fredensborg Kommune, Egevangen 3B, 2980 Kokkedal
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://fredensborg.career.emply.com/ad/byggesagsbehandler-til-fredensborg-kommune/w93ige/da
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5881375