EKU Vejleder/koordinator ved Den Kongelige Livgarde til Erhvervsrettet konstabeluddannelse (EKU) under Hærkommandoen, G7

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kunne du tænke dig at være med til at give konstabler i Hæren en faglært uddannelse som soldat – og er du til uddannelsesprojekter, hvor alt ikke er givet på forhånd, så vil denne vejleder-/koordinatorstilling ved Den Kongelige Livgarde i Høvelte være noget for dig. Stillingen kan søges af både civile og militære kandidater. Det er en fuldtidsstilling og den er ikke tidsbegrænset, uagtet det p.t. er et pilotprojekt.

Om os

EKU er et forligsprojekt, der gennemføres ved Hærens fire kamptropsregimenter på fem forskellige tjenestesteder;

Den Kongelige Livgarde - Høvelte
Slesvigske Fodregiment - Haderslev
Jydske Dragonregiment - Holstebro
Gardehusarregimentet - Slagelse
Opklaringsbataljonen – Rønne

Dele af EKU udvikles, implementeres og gennemføres i samarbejde med civile erhvervsskoler. EKU vil, når uddannelsen er færdigudviklet, være en formel anerkendt erhvervsrettet uddannelse, der er studie- og erhvervskompetencegivende både inden- og uden for Forsvaret.

EKU elementet er et element i Hærkommandoens Uddannelsessektion G7. Elementet består af dygtige og dedikerede militære- og civile ansatte, og vi bestræber os på høj faglighed, at have et godt humør samt have en uformel omgangstone.
Elementets fornemmeste opgave er at udvikle, implementere og administrere EKU i rammen af Hærens uddannelsesportefølje.

Om stillingen

Du vil som EKU Vejleder og -koordinator ved den Kongelige Livgarde i Høvelte få stor indflydelse på både uddannelsen og stillingens opgaver og funktion.
Du vil få en stor aktie i at være med til at udvikle og drive projektet, særligt ved Den Kongelige Livgarde i Høvelte, hvor du vil have din daglige tjeneste.
Det er vigtigt, at du har gode samarbejdsevner og kan samarbejde over en bred front med Forsvarets– og Hærens myndigheder, eksterne skoler og samarbejdspartnere samt militæransatte, da projektet har en stor kontaktflade både inden – og uden for Forsvaret.
Ligeledes er det vigtigt, at du har forståelse for menneskelige interaktioner og relationer, idet du også skal varetage rollen som EKU vejleder for konstablerne under deres uddannelsesforløb.
Du vil ligeledes være ansvarlig for, at skulle koordinere civile undervisere og betjene EKU Lokale uddannelsesudvalg (LUU) ved Den Kongelige Livgarde i koordination med en repræsentant fra EKU Elementet/ Hærkommandoen G7.

Hovedopgaver:
• Bidrage til udvikling, implementering og drift af pilotprojekt Erhvervsrettet konstabel-uddannelse i samarbejde med de øvrige medarbejdere i elementet samt Hærens myndigheder, enheder og eksterne aktører.
• Ansvarlig for koordination og planlægning med enheden af ekstern undervisning, samt følgende processer, der vedrører faglige vurderinger, meritafklaring, godskrivning m.v.
• Gennemføre administrativ koordination med regimentet og den civile erhvervsskole samt EKU ledelse om implementering og gennemførelse af EKU, herunder løbende rapportering til din foresatte.
• Ansvarlig for opbygning og implementering af det lokale uddannelsesudvalg jf. retningslinjer for EKU i samarbejde med din foresatte (sekretariatsbetjening).
• Støtte og rådgive konstablerne og tjenestestedet i forhold til EKU Moodle.
• Vejlede konstabler under deres EKU uddannelsesforløb.

Øvrige opgaver:
• Bidrage til EKU kommunikationsstrategi med afsæt i tjenestestedet.

Om dig

Som person besidder du en vis pionerånd, da du skal være indstillet på at indgå i et nyt projekt, der ikke er færdigudviklet, hvor der skal lægges energi i at få tingene til at lykkes – men, hvor der også er en stor mulighed for at påvirke det endelige resultat.
Det vil være et stort plus, hvis du har kendskab til, uddannelsesvejledning og samtale-teknik. Ligesom det vil være et stort plus, hvis du har kendskab til, sekretariatsbetjening.

Du er positiv, har let ved at skabe gode relationer og indgå tæt samarbejde med forskellige aktører.
Du er struktureret, effektiv og har sans for kvalitet og forståelse for, at der er behov for overholdelse af – og levering til deadlines.
Du trives godt i et dynamisk miljø, hvor arbejdet er krævende, men også spændende. Du er nysgerrig og vil gerne prøve at løfte din viden, interesse og indflydelse til et højere niveau.

Du arbejder selvstændigt og er god til selv at tage initiativ til at løse pålagte opgaver, men også de afledte opgaver, som automatisk opstår og bliver afdækket undervejs i et nyt projekt.
Det er vigtigt, at du er fleksibel, både hvad angår arbejdstid og arbejdsopgaver, da hverdagene i projektet kan være meget omskiftelige i forbindelse med udvikling og implementering af projektet, med det omfang Erhvervsrettet konstabeluddannelse naturligt vil have.

Du skal være indstillet på, at din nærmeste foresatte sidder i Karup, hvorfor du skal være indstillet på at blive ledet på distancen og meget korrespondance vil være på forskellige online medier. Du vil dog løbende få besøg af din foresatte og/eller af Elementlederen – og du vil få et særligt tæt samarbejde med dine EKU vejlederkollegaer ved de fire andre tjenestesteder.
Du skal forvente et antal rejsedage i forbindelse med netværksdannelse, møder, seminarer og ERFA dage med de andre regimenter og Hærkommandoen i Karup.

Krav til ansøger:
• Forståelse for Hærens uddannelser, og for hvordan civile uddannelser kan anvendes i samspil med uddannelse af enkeltpersoner og enheder i Hæren.
• Du skal have forståelse for koordinationsarbejde og administrative processer.
• Have interesse for kompetenceudvikling for det hele menneske.

Kendskab til følgende vil være ønskeligt:
• Kendskab til den danske kvalifikationsramme for erhvervsuddannelser(EUD)/ungdomsuddannelser generelt og AMU kurser samt kort videregående uddannelser(VVU).
• Kendskab til Hærens uddannelsesstruktur med særlig fokus på M100 uddannelser og den militære profession.
• Erfaring med realkompetencevurdering.
• Kendskab til kvalifikationsrammen for livslang læring i Forsvaret, herunder uddannelsesdokumentation.
• Kendskab til Forsvarets læringsplatform Moodle.
• Kendskab til uddannelses-/studievejledning generelt.
• Sagsbehandling ved anvendelse af KESDH WorkZone.
• Kendskab til LMS systemer.

Uddannelseskrav:
• Min. handel og kontor inden for offentlig forvaltning og administration eller tilsvarende
• Efteruddannelse inden for uddannelsessektoren, kan være inden for studieadministration, evaluering og dokumentation eller system- og databehandling, GDPR etc.

Ønskelig uddannelser:
• Diplom i vejledning (karriere- og studievejleder) eller tilsvarende.
• Moodle Grundkursus
• Akademiuddannelse i offentlig forvaltning og administration eller tilsvarende.

Ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til den enhver tid gældende organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) og den enhver tid gældende fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige område (OAO-S-Fællesoverenskomsten). Stillingen er indplaceret i løngruppe 3, sats 1.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder bl.a., at du skal kunne sikkerhedsgodkendes, samt at du er forpligtet til at deltage i fredsskabende og fredsbevarende operationer mv.

KONTAKT OG ANSØGNING
Vil du vide mere om stillingen og EKU pilotprojekt, kan du kontakte Uddannelsessektionen, G7, Næstkommanderende major Lise Nybæk, tlf.: 728 11827.
Fra 01 AUG kan du kontakte, Projektassistent og Teamleder for EKU Vejledere, Chefsergent Jesper Beck Jensen, mail:fko-h-g74f@mil.dk – Tlf: 5086 4814.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent Mia Nordbeck Carlsson, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 728 19937 eller mail: fps-mnc@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den 20. august og vi forventer at holde samtaler i uge 34-35 med henblik på ansættelse pr. 1. oktober 2023.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via nedenstående link. Du opfordres til at vedhæfte dokumentation for relevant uddannelse. Du har også mulighed for at vedhæfte andre relevante dokumenter eller du kan medbringe disse ved en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Læs mere om Forsvaret som arbejdsplads på www.Forsvaret.dk og om Regnskabsstyrelsen på www.regnskabsstyrelsen.dk

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høvelte Kaserne, Høveltevej 111 - 117 H, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184585&DepartmentId=18959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5877684

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet