BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
På Vedbæk Skole har vi en stilling med følgende fag i spil: dansk eller matematik, håndværk og design, engelsk, madkundskab. Hvis du også kan tysk – så kan det også være en mulighed fremadrettet.
Vi søger en lærer som brænder for at undervise og ønsker at være en del af vores faglige fællesskab på Vedbæk Skole. Stillingen er med HDS fra 4.-8. årgang (herunder valgfag på 7.-8. årgang), madkundskab og fremadrettet et dansk- eller matematikhold i en af vores afdelinger.
Om jobbet
Stillingen giver mulighed for kreativ fordybelse med HDS-timer samt fordybelse i et af hovedfagene dansk eller matematik.
Stillingen indeholder HDS på flere årgange, hvor en stor del af holdene er en halv klasse (delehold). Du vil desuden skulle varetage vores valghold på både 7. og 8. årgang, hvor eleverne aktivt har tilvalgt HDS og som brænder for de innovative og kreative processer. Hvis du ikke førhen har ført elever til eksamen, så har vi kommunalt samarbejde, så der er mulighed for vidensdeling og sparring. Derudover vil du fremadrettet indgå i enten vores matematik- eller danskteam, hvor vi arbejder tæt sammen årgangsvis, hvor der er skemalagt fælles forberedelse, fagudvalgsmøder og undervisning på tværs af årgangen. Vi har desuden vejledere der faciliterer og understøtter vores udvikling i vores fagteams.
På Vedbæk skole har vi ugentlige teammøder og tid til fælles forberedelse. Du kommer til at indgå i et team, hvor ansvarlighed, engagement, faglighed og kompetence er nøgleord, og hvor årgangstænkning og teamsamarbejde med stor frihed og indflydelse er gældende. Vi forventer noget af hinanden, og initiativ, livsglæde og humor er vigtige elementer.
Hvis du er ny lærer, er der mulighed for reduceret timetal og tæt opfølgning og on-boarding fra din nærmeste leder i udskolingen.
Din profil
Du er uddannet lærer og brænder for arbejdet med eleverne.
Du har gode relationskompetencer, og du er rolig og struktureret i din tilgang til børnene og deres forældre – og du tror på, at alle børn har ret til at være en del af et fællesskab.
Du er initiativrig med et lyst og positivt menneske- og børnesyn.
Du er nysgerrig og tør udfordre både dig selv og dine kolleger i arbejdet med at skabe den bedste skoledag for børnene.
Du kan arbejde selvstændigt, men evner også at bidrage i et professionelt og forpligtende samarbejde med dine kolleger i årgangsteamet.
Om Vedbæk Skole
Vedbæk Skole har ca. 60 engagerede kolleger, der venter på dig sammen med 500 kloge, sjove og lærelystne elever fordelt med 2-3 klasser fra 0.-9. årgang. Det giver gode muligheder for nærhed og for at dyrke fællesskabet, hvilket vi f.eks. gør løbende gennem skoleåret med mange fælles aktiviteter som samlinger, trimiade, julebold mm.
Digitalisering er et værktøj til læring, og du tilbydes derfor både en iPad og en MacBook til din egen forberedelse og til udførelse af undervisningen.
Skolen ligger i Rudersdal Kommune, hvor pædagogisk udvikling, synlig læring, digitalisering og gode vilkår er i højsædet – og hvor den meget smukke natur er lige udenfor døren sammen med kystbanen, der stopper lige ved skolen, og motorvejen, der gør det meget let at komme til Vedbæk.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er fast og på fuld tid med start snarest muligt.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Om os
Du kan læse mere om skolen på https://vedbaekskole.aula.dk/
På www.rudersdal.dk kan du få mere information om skolevæsenet og udvikling.
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Ansøgningsfrist: søndag d. 21. januar 2024
Samtaler: Vi afholder løbende samtaler
Såfremt du har spørgsmål eller har lyst til en kop kaffe på skolen, er du velkommen til at kontakte:
Viceskoleleder Britt Jønstrup: 72 68 46 81
Skoleleder Dorte Juel Hansen: 72 68 46 85
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Rudersdal Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5953499