Næstkommanderende deling til panserværnsmissildeling ved Stabskompagniet ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde (genopslag)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet


Er du en ansvarsfuld befalingsmand som tør gå forrest som det personlige eksempel? Har du lyst til at specialisere dig inden for et felt, hvor der stilles høje krav til både dig selv og din deling? Har du mod på at være med til at implementere hærens nyeste våbensystem?

Om os


Panserværnsmissildelingen (PVMDEL) er en nyoprettet enhed i Stabskompagniet ved I Panserinfanteribataljon, Den Kongelige Livgarde, på Garderkasernen Høvelte. Delingen er under opbygning og du vil blive det faglige omdrejningspunkt omkring den tekniske anvendelse af panserværnsmissilsystemet.

PVMDEL vil indgå i 5 Stabskompagni som i garnison er organiseret med en stabsdeling, der opstiller bataljonens føringsinstallationer, en finskyttesektion, en bjærgningssektion og en kommandodeling. I kommandodelingen indgår en vedligeholdelsessektion, en forsyningssektion og en kommandosektionen.

Kompagniet opstiller altså kampstøtte enheder til direkte indsættelse under bataljonen, hvilket sætter krav til din selvstændighed og modenhed.

Delingen vil bestå af en deltrop med NK/DEL og DF med hver sin kører i to EAGLE 5 PPK samt to sektioner med hver en SF/OS og en GF/SG ligeledes i to EAGLE 5 per sektion.

Opbygningen af delingen ses gennemført som nedenstående:
• AUG 2023.
 NK/DEL på faglærer SPIKE 2 kursus i OKS.

• 3Q/4Q 2023
 Udpegning og ansættelse af DF og SF.
 KØINS kursus og E5 OMSK mhp. at kunne gennemføre uddannelse på KØTJ af egen DEL.
 FAGLÆ STAVS kursus.
 Udarbejdelse og planlægning af delingens uddannelse.
 Modtagelse af delingens materiel.

• 1Q 2024
 Ansættelse af KS og KP mhp. opstart af funktionsuddannelsen.

• 4Q 2024
 Indsættelse i min. sektionsramme i rammen af PNINFBTN under Brave Lion 2024.

Kompagniet vil under feltforhold få tilgang af enheder fra de fleste tjenestegrene i Hæren, for at kunne understøtte bataljonens kamp under fuldspektrum operationer.

Kompagniet er for soldater, der med stor frihed under ansvar, løser højt specialiserede opgaver, og er servicemindede med fokus på høj faglighed. Vi kendetegnes gennem stærke interne relationer, en løs og uformel tone, gensidig respekt, viljen til at blive hørt og med plads til at prøve nye ting.

Kompagniet kan i rammen af NRI 2023 og SRS generelt blive udsendt med meget kort varsel. Du skal derfor have gjort op med dig selv, at en stilling i SRS, kan byde på udforudsete lange perioder væk hjemmefra. Dermed ikke sagt, at der ikke er plads til familien eller den civile tilværelse, da den vægtes højt så soldaten kan pleje sit bagland i de perioder, hvor vi ikke er indsat.

Vi lægger vægt på, at vores medarbejdere trives, og hvor der til trods for det høje tempo i dagligdagen, er plads til den enkelte medarbejders personlige og faglige udvikling, herunder at man udstråler tilhørsforholdet til en professionel enhed samt er stolt af det.

Om stillingen


Panserværnsmissildelingen skal opbygges i 2023 på et grundlag af Eagle 5 køretøjer og SPIKE-2 Long Range våbensystemer. Da enheden er nyoprettet, vil du i samarbejde med delingsføreren og de to sektionsførere skulle danne de nødvendige erfaringer med våbensystemet, der skal skabe grundlag for den taktiske indsættelse i rammen af bataljonens operative planer.

Som næstkommanderende deling vil du blive faglæreransvarlig for SPIKE 2-LR missilsystemet i delingen samt faglærer på det nye stabiliserede våbensystem, der ligeledes er under implementering. Du vil ligeledes være materielansvarlig for delingen og derfor have tæt koordination med kompagniets næstkommanderende, forsyningssektionen og vedligeholdelsessektionen.

I det daglige til vil der være mange forskelige opgaver alt efter dine kompetencer. Der vil forventeligt være en del træning i simulationscentret, samt taktiske indsættelser i terræn.

Det forventes ligeledes at du vil indgå som faglærer i rammen af STKMP, på baggrund af dine kompetencer og interesser.

Om dig


Du skal være oversergent og faglærer. Det er en fordel at du har forrettet tjeneste i rammen af et infanterikompagni i en stående panserinfanteribataljon, for at kunne anvende disse erfaringer under indsættelse direkte til støtte for bataljonen.

Det er en fordel, men ikke et krav at du:
• Er omskolet E5
• Er KØINS
• Er FAGL STAVS
• Har erfaring med stående styrke og gerne fra kamptropperne
• Er omskolet til infanterigruppens våben
• Har erfaring som faglærer
• Har kørekort kategori B samt C.

Såfremt du mangler en eller flere af ovenstående kompetencer skal du forvente at være væk fra Garderkasernen i lange perioder i efteråret 2023 mhp. at opnå de nødvendige kvalifikationer til at kunne varetage stillingen.

Du viser initiativ og tager selvstændigt fat på opgaverne og anvender din arbejdstid bedst muligt.
Du arbejder struktureret og går op i at levere et godt produkt med sans for kvalitet.
Du er en omstillingsparat person med godt humør.

Vi forventer, at du er villig til at forrette tjeneste ved panserværnsmissildelingen i en årrække.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er en oversergentstilling på overenskomstmæssige vilkår. Stillingen kan besættes med en tjenestemand. Løn m.v. er reguleret ved den til enhver tid gældende LC/CO10-fællesoverenskomst og organisationsaftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse, CO10 og Centralforeningen for Stampersonel for stampersonel af linjen og reserven samt elever i Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder.

Ved ansøgning om en ny stilling i Forsvarsministeriets område, skal forhandling om personlige tillæg indgå i ansættelsesproceduren i henhold til gældende overenskomst.

Dit faste tjenestested vil være i Høvelte.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Ansættelsen er betinget af, at du kan bestå Forsvarets fysiske basiskrav og ved helbreds- og tandlægevurderinger erklæres for fuldt egnet til udsendelse i internationale operationer.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kompagnichef kaptajn Asbjørn Bogh Fischer på telefon 25 55 13 29 eller via mail på LG-1B-000A@FIIN.DK, eller kompagnibefalingsmanden seniorsergent Jan Walbum på telefon 22 61 45 48 eller via mail på LG-1B-001A@FIIN.DK .
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent seniorsergent Steen Andersen ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse på mail FPS-STA@mil.dk


Såfremt du er omfattet af en lokal tjenesteplan eller er udpeget til deltagelse i internationale operationer, skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

Ansøgningsfrist er den 20. august i 2023.
Ansættelsessamtaler gennemgøres løbende eller umiddelbart efter sidste frist for ansøgning.
Stillingen er til besættelse efter sidste frist for ansøgning, hvor du skal indtræde på FAGLÆKUR SPIKE 2- LR


Ansøgningen sendes elektronisk via linket i annoncen.

FOKUS og referencer kan medsendes.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM DEN KONGELIGE LIVGARDE
Den Kongelige Livgarde er i dag et topmoderne infanteriregiment og en livgarde med en operativ fokusering, der stiller vagt om Majestæten og den kongelige familie, samt fast opstiller en beredskabsenhed i de nationale operationer. Denne kombination af feltenheder – der deltager i internationale operationer - og vagtgående soldater, gør Den Kongelige Livgarde til et unikt regiment. Den Kongelige Livgardes historie strækker sig tilbage til 1658, hvor Livgarden blev oprettet af Kong Frederik den III den 30. juni. Også dengang løste Livgarden begge opgaver: som livvagt at beskytte landets højeste myndighed – kongen, og som infanteriregiment at indgå i den danske hær.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Høvelte Kaserne, Høveltevej 111 - 117 H, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=1236&ProjectId=184304&DepartmentId=18960&MediaId=4680&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864819

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet