Pædagog søges til naturskønt børnehus i Rudersdal Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnehuset Maglemosen flyttede i april 2023 ind i et nybygget Svanemærket børnehus omringet af smuk natur i Rudersdal Kommune. Vi søger lige nu en pædagog til børnehaven.

Hvem er vi?

Maglemosen er et integreret børnehus med 3 vuggestuegrupper og 3 børnehavegrupper. Vi er beliggende i Vedbæk, og kystbanen stopper kun 10 min. gang fra børnehuset og bussen kører direkte fra Holte station forbi børnehuset.

Vi ligger i naturskønne omgivelser, hvor der er mulighed for at tage på tur med børnene i skøn, fredet natur omgivet af skov og søer. Der er også mulighed for at tage børnene i hånden eller klapvognen til Vedbæk Strand for at finde sten eller andet godt. Vi bruger naturen aktivt som pædagogisk læringsmiljø og vores fantastiske nye legeplads, hvor der er mulighed for bevægelse, science og fordybelse. Den skal opleves! Derudover har vi i vores område et Natur- og Kulturhus, hvor vi samarbejder med husets naturvejleder og kunstnere. Her kan vi være med i sjove, spændende og skøre oplevelser, fulde af musik, billedkunst, natur og science. Du kan læse mere om Natur- og Kulturhuset her.

Det kan du forvente af os
  • Vi er optagede af at skabe en meningsfuld og udviklende hverdag – ikke alene for børnene, men også for personalet.
  • Vores hverdag er præget af mindre børnegrupper, struktur, med masser af gentagelser, fokus på den gode rutinepædagogik og overgange, herunder overgangen fra vuggestue til børnehave.
  • Vi arbejder med piktogrammer og time-timer i overgange inspireret af Nest-pædagogikken.
  • Vi deltager i projektet ”Fællesskabets pædagogik”, sammen med tre andre børnehuse. Projektet handler om at guide børn i leg helt ned fra vuggestuealderen. Vi kommer til at arbejde med udgangspunkt i projektet fremadrettet og du kan være med i udviklingen heraf.
  • Vi arbejder efter tesen, at børn gør, hvad de kan, og det er de professionelle, der kan gøre noget andet.
  • Vi gør brug af vores pædagogiske konsulenter til faglige input til vores personalemøder. Dette for at få en rød tråd i huset.
Hvem er du?

Vi søger en pædagoger til børnehaven, der:

  • Går op i bæredygtighed – som værdi og som et bredt begreb - ikke alene i forhold til materialer men også i den levede hverdag.
  • Kan være med til at udbrede arbejdet med fællesskabets pædagogik.
  • Vil give børnene i Maglemosen en god start på livet.
Uddannelse er en selvfølge – ikke en gode

I Rudersdal Kommune prioriterer vi at kompetenceudvikle alle vores pædagoger og pædagogmedhjælpere. Det vil sige, at du kan se frem til et skræddersyet forløb, der er tilrettelagt af Københavns Professionshøjskole, hvor du rustes til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Du kan også se frem til at blive tilknyttet en studiegruppe mellem undervisningsgangene, hvor du møder kollegaer fra andre børnehuse i kommunen og knytter sammenhæng mellem uddannelsen og den dagligdag, du har hos os i børnehuset. Læs mere om at være pædagog i Rudersdal Kommune her.

Ansættelsesvilkår

Stillingerne er som udgangspunkt på 32-37 timer pr. uge. Stillingerne er til tiltrædelse d. 1.12.2024

Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og mulighederne i decentral løn.

Hvis du vil vide mere og aftale besøg kan du kontakte daglig leder Mitzi Jensen på tlf. 72 68 35 52 eller mail MIJE@rudersdal.dk

Ansøgning

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stilling” nedenfor.

Ansøgning bilagt kopi af dit uddannelsesbevis, CV og øvrige relevante bilag,

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6135000

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet