Specialpædagog søges til Nest-børnehus i Vedbæk

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Flintehøj Børnehus bliver et Nest-børnehus i 2025 og i den forbindelse søger vi en specialpædagog. Vi søger dig, der vil være med til at sætte dit præg og har lyst til at øve, lære og udvikle dig – sammen med os.

Hvem er vi

Flintehøj er placeret i Vedbæk tæt på skov, strand og 300 meter fra Vedbæk station. Vi vægter ture ud af huset højt og har gode muligheder for transport med kystbanen og bussen samt korte gåture til stranden og skoven.

Om jobbet

I Flintehøj vil du få din daglige gang i en gruppe med 16 børn, hvor vi opretter 4 særlige pladser for børn indenfor autismespekteret. Du bliver en del af et team af pædagoger, der arbejder tæt sammen for at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn i et stærkt børnefællesskab.

Vi vil arbejde ud fra princippet om, at det et barn har brug, det får alle børn. Derfor vil hele huset arbejde ud fra Nest-pædagogikkens værdier og metoder.

Vi er et godt match, hvis:
  • Du er uddannet pædagog med specialpædagogisk erfaring med børn i 3-5 års-alderen
  • Du har specialpædagogisk viden og kompetencer. Det er et plus, hvis du har særlig viden om autisme
  • Du kan se dig selv i et børnehus, hvor Nest-pædagogik er det bærende element.
  • Du har interesse i at arbejde inkluderende og med udgangspunkt i børnefællesskabet
  • Du er opsat på at samarbejde i et professionelt læringsfællesskab med både pædagoger, PPR-team og forvaltning
  • Du har blik for et godt forældresamarbejde
  • Du har lyst til at øve, lære og udvikle dig – sammen med os.
Hvad kan du forvente af os
  • Vi er ambitiøse og har mod på at prøve nye tiltag
  • Vi er en medarbejdergruppe med mange år i huset
  • Vi har en høj faglighed
  • Vi vægter forældresamarbejde højt og ser kvaliteten i dette
  • Vi bygger vores hus op på tillid til hinanden, for vi lykkes kun i fællesskab.
Uddannelse er en selvfølge – ikke et gode

I forbindelse med, at vi bliver et Nest-børnehus kompetenceudvikles hele personalegruppen både før, under og efter opstart og vi ønsker, at du bliver en del af dette forløb.

I Rudersdal Kommune prioriterer vi desuden kompetenceudvikling højt og hos os har du mulighed for at dygtiggøre og videreuddanne dig indenfor et særligt fagområde. Du har mulighed for at vælge den retning, der styrker din faglighed bedst ift. din jobfunktion og dine ambitioner.

Ansættelsesvilkår

Jobbet er på 37 timer pr. uge med start den 1. oktober 2024 eller efter aftale.

Ansøgning og samtaler

Hvis du vil vide mere og aftale besøg kan du i uge 32.

Kontakt: Bruno Garre – Teamleder 46114490 eller Mette Bredtoft – Leder 72684496

Du søger jobbet ved at klikke på knappen ”Søg stilling” nedenfor.

Ansøgning bilagt kopi af dit uddannelsesbevis, CV og øvrige relevante bilag skal uploades senest d. 9.8.24

Vi afholder første samtaler den 21. august og anden samtaler den 29. august.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080850

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet