Styrelsen for Forsyningssikkerhed søger en dygtig økonom til samfundsvigtige analyseopgaver

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til analyser inden for forsyningssikkerhed og samfundssikkerhed? Kan du anvende din faglighed til at styrke samfundets robusthed? Så er du måske vores nye kollega.

Om jobbet
Du bliver en nøglemedarbejder for udarbejdelsen af analyser af kritiske afhængigheder baseret på kvantitative data som bl.a. tolddata og input/output data. Du får stort selvstændigt ansvar for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af analyser.

Du vil blive ansat i kontoret Data og IT, som understøtter styrelsens arbejde med at sætte retningen for arbejdet med dansk forsyningssikkerhed. Du vil herudover indgå i analysegrupper, der er sammensat på tværs af kontorer. Analysegrupperne skal udarbejde tværgående nationale analyser af en række centrale områder. I dette arbejde vil dit primære bidrag være at udarbejde kvantitative analyse. Du vil derfor skulle behandle store mængder af data, f.eks. fra Danmarks Statistik og internationale kilder og kunne uddrage relevante konklusioner om afhængigheder.


Du vil bl.a. komme til at varetage følgende arbejdsopgaver:

  • Planlægning og gennemførelse af analyser baseret på kvantitative data som eksempelvis told- og handelsdata.
  • Interaktion med samarbejdspartnere, herunder myndigheder med ansvar for samfundsvigtige funktioner.
  • Kontakt med Danmarks Statistik og andre dataleverandører om levering af nødvendige data.
  • Bidrag til øvrige tværgående analyser.

Om dig
Vi forestiller os, at du er cand.polit., cand.oecon., cand.scient.pol. eller cand.scient.soc. eller har anden relevant uddannelsesmæssig baggrund, hvor du har erfaring med behandling af store datamængder. Du kan være nyuddannet eller have nogle års erfaring.

Færdigheder i statistikprogrammer som SAS, Stata eller lignende vil være en fordel.


Derudover forventer vi, at du:

  • har en god analytisk sans og en engageret tilgang til dine opgaver
  • er samarbejdsorienteret, imødekommende og ordentlig
  • er kreativ og har visioner for dit arbejde
  • kan sikre fremdrift og følge opgaverne til dørs
  • kan arbejde selvstændigt, er struktureret og har gåpåmod

Om styrelsen
Styrelsen for Forsyningssikkerhed understøtter samfundets beredskab ved at forebygge og håndtere forsyningskriser. I samarbejde med andre aktører forebygger vi mangel på kritiske ressourcer i samfundsvigtige funktioner gennem robuste og bæredygtige forsyningskæder. Under forsyningskriser er vi et udførende led i en effektiv krisestyring.

Styrelsen for Forsyningssikkerhed hører under Justitsministeriet og består i dag af ca. 45 medarbejdere med forskellige fagligheder. Vi har et godt arbejdsmiljø og en imødekommende kultur, hvor vi lægger vægt på, at trivsel og performance går hånd i hånd. Nogle af os har mange års erfaring. Andre er startet direkte efter studiet. Fælles for os er, at vi brænder for vores arbejde og er klar til at hjælpe dig godt og sikkert i gang med dit nye job.


Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til relevant overenskomst, og indplacering sker afhængig af kvalifikationer og erfaring. Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner. Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til klassifikationsgraden HEMMELIGT.


Er du interesseret?
Send din ansøgning til via knappen ’Søg stillingen’. Ansøgningen skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 28. juni 2023.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send gerne din ansøgning med det samme. Ansøgningen vedlægges CV, eksamensbevis eller karakterudskrifter samt eventuelle udtalelser fra tidligere arbejdsgivere. Dette er et genopslag.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til kontorchef i Data og IT Tanja Tambour Jørgensen på mobil 2497 2482 eller kontorchef i Politik og Strategi Esben Mulvad Thomsen på mobil 2497 2149.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.


INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Styrelsen for Forsyningssikkerhed, Datavej 20, 3460 Birkerød

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 28-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=5001&ProjectId=169378&DepartmentId=9959&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5841102

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet