Pædagogjob i Børnehuset Bøgehøje - Leg i naturen og faglig stolthed

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Børnene venter på dig kun 20 min fra København

Vi er tæt på skov, vand og strand, med Vedbæk station i baghaven.

Tak fordi du læser med! Du er nu et skridt tættere på at blive pædagog i Børnehuset Bøgehøje, og en del af holdet med værdsatte dygtige pædagoger. Selvom vi er en spytklat fra stationen, har vi en skov til legeplads. Den bruger vi flittigt, for vi er en institution, som værdsætter leg i naturen helt op til skyerne. Et godt arbejdsmiljø er vigtigt her hos os, så alle trives i det store fællesskab.

Gulvet er fladt, og vi bruger lege til at lære

Vores pædagogiske profil er ”natur, sprog, leg og fælleskaber”. Vi går op i børnenes aktive deltagelse, de forpligtende fælleskaber, og vi ser legen, som barnets fortrukne og meningsgivende beskæftigelse.
Vores gulv er fladt. For vi bruger hinandens bedste kompetencer -

pædagoger som medhjælpere og unge som erfarne, og sammen får vi skruet forskelligartede aktiviteter sammen og planlagt de vigtige rutiner. Vi går nemlig op i at skabe et rum for børnenes udvikling, som rammer bredt.

Har du en stærk drivkraft

Så vil vi nok komme til at synes rigtig godt om dig. Vi søger nemlig en uddannet pædagog, som elsker at være med i legen, og som altid ser muligheden for lige at motivere og inspirere børnene til at gøre det ekstra.

Selvom du er glad for faste rutiner, er du ikke bleg for nye idéer og leger stopdans med MGP-sange og forvandler det til en rydde-op-leg, eller får hjulpet tøjet på en 2-årig med en teaterleg. Vi omfavner dine inputs, og vi gør plads til lige netop det, du brænder for.

Et arbejde med faglig udvikling og stolthed

Du vil betyde meget for os. Derfor gør vi vores yderste for, at du også trives ligeså godt som resten af personalegruppen. Du får mulighed for efter- og videreuddannelse, hvis du har lyst til det. Du vil opleve os som åbne og fleksible, hvor der altid er plads til at vende din situation og udvikling. Vi er ikke sted, som står stille. Vi er nysgerrige og har altid en eller anden form for udvikling i gang. Vi har den styrkede læreplan i fokus og en høj, pædagogisk kvalitet i vores arbejde. Bøgehøjen er et sted, hvor du nok vil føle dig fagligt stolt og opleve børn i trivsel med taknemmelige forældre.

Vi håber, du føler dig set og sender os en kort ansøgning allerede i dag. (For vi ansætter løbende).

Ansættelsesvilkår

Vi ansætter pædagoger på 37 eller 32 timer. Vi ansætter, når de rette kandidater har søgt. Vi har muligheder for at komponere stillinger som passer til ansøgningsfeltet. Løn og ansættelsesvilkår efter overenskomst med BUPL. Vi ansætter per den 1. eller 15. i de kommende måneder.

Om Bøgehøjen

Bøgehøjen er normeret til 38 vuggestuebørn og 68 børnehavebørn. Vi samarbejder med Vedbæk skole i skoleovergangsprojekter. Vi er også uddannelses hus og har til tider flere studerende i vores skønne hus.
Vi er en del af område Bøgebakken med 7 andre børnehuse. Vi ligger naturskønt med et hav af muligheder for natur og udeliv.

Ansøgning, samtale og kontakt

Du søger stillingen ved at klikke på knappen ”søg stillingen” nedenfor.

Du medsender relevante uddannelsespapirer.

Du er meget velkommen til at besøge Bøgehøjen ringe, eller maile for flere informationer.

Ring på 7268 3998 eller skriv hellr@rudersdal.dk

Daglig leder Hellemille Elene Rasmussen

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Rudersdal Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Rudersdal Kommune, Øverødvej, 2840 Holte

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6090576

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet